Vi søger dygtige studentermedarbejdere

Om jobbet

  • Vi tilbyder et spændende og fagligt udfordrende studiejob i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor du vil komme til at arbejde med aktuelle økonomisk-politiske problemstillinger som fx finans- og strukturpolitik, klimaudfordringen, coronakrisen mm.
  • Dit kernearbejdsområde vil være at udarbejde empiriske analyser af fx uddannelse, arbejdsmarked, produktivitet og konkurrence, herunder ved brug af registerdata.
  • Du vil komme til at arbejde selvstændigt og i et vist omfang være med til at skrive analyserne. Men arbejdet foregår altid i tæt samspil med Krakas øvrige medarbejdere. Desuden kan du blive inddraget i forskellige udviklings- og ad hoc-opgaver.
  • Din forventede gennemsnitlige arbejdstid fastlægger vi sammen og med udgangspunkt i din studiesituation. Den faktiske arbejdstid kan variere fra uge til uge både efter Krakas behov og fx dine eksaminer, men vil typisk være mellem 10-20 timer om ugen.

 

Om dig

  • Først og fremmest er du fagligt rigtig skarp. Du er stud. polit eller stud.scient.oecon og har bestået 1. årsprøve.
  • Du skal have lyst til at arbejde med registerdata – erfaring er selvsagt en fordel, men ingen betingelse.
  • Du er fleksibel og klar til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.
  • Du har en stor ansvarsfølelse og lyst til at udvikle dine kompetencer som økonom. Endelig er du udadvendt, engageret og har et godt humør.

 

Yderligere oplysninger og ansøgning

Ansættelsesstart: primo/medio august. Vi afholder samtaler løbende, da vi gerne ser opstart falder i primo august. Vi sigter på at ansætte en til to studenter. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte økonom Thomas Wilken (tlf. +45 28 89 71 23/mail: taw@kraka.dk). Send din ansøgning til taw@kraka.dk senest mandag d. 14. august 2023. CV og karakterudskrift vedlægges. Du kan læse mere om Kraka på www.kraka.dk.